Umiddelbart udenfor Blegind ligger Aldrup Mølle ved Århus Å.

Åen udløber fra Solbjerg Sø og løber 35 km.

På grund af det store fald på 50 meter, blev der tidligt anlagt 14 vandmøller på den første strækning af åen.

Den første vandmølle ved å-løbet er Aldrup Mølle der første gang nævnes i 1289, hvor den blev tilskødet den daværende Århus bisp.

Strømmen fra å-løbet drev vandhjul og mølleværk. Bønderne kom langvejs fra for at få malet deres korn. Da Aldrup Mølle var den første mølle efter Solbjerg Sø var her en givtig ekstra indtægt ved at fange ål i en ålekiste.

Møllen var stedet hvor alle bønder og karle mødtes og derfor et centralt samtalested i sognet.

Gennem årene er gamle huse i Blegind blevet renoveret og nye huse bygget , men byens grundplan er den samme som i 1700 tallet med hovedvejen gennem byen, og de andre mindre veje som fingre ud derfra.