Midt i Blegind by ligger kirken, som er bygget omkring år 1175.

De gamle små kirker i Østjylland ligger tæt med ofte kun 3-4 km. afstand.

Kirkerne er bygget i den såkaldte romanske stil med rundbuede vinduer og fladt træloft.

Det ældste inventar i disse gamle kirker  er døbefonten af granit, ofte udhugget med løvefigurer med menneskehoveder. Over døre og på murværk er flotte granit-figurer.

Disse særlige granitudsmykninger findes også i Blegind kirke, hvor der kun er bænke- pladser til 65 personer.

Det øvrige inventar er kommet til gennem årene. Noget har været hengemt på kirkens loft i årevis, men er så hentet frem, istandsat og placeret i kirkerummet igen.

Da kirken gennemgik en stor renovering i 1895 ville menigheden gerne have en ny altertavle ligesom den i Hørning kirke. Her havde en lokal malermester malet en kopi

af altertavlen fra Emmauskirken i København, det bibelske billede ”Vandringen til Emmaus”.

Nogle gårdmandsenker i Blegind ville bekoste et lignende billede, men det skulle være af den ”rigtige” kunstmaler Adolf Dorf fra København. Da disse enker, gennem præsten, sendte deres anmodning og tilbud, som de selv syntes var rimeligt til Adolf Dorf, svarede han tilbage, at var de så fattige i Blegind Sogn kunne de beholde deres penge og bruge dem til et rammeværk om

billedet, så ville han forære kirken det ønskede maleri.

Billedet hænger stadig som alterbillede, og bag altret er påmalet navnene på de generøse gårdmandsenker.

Noget andet specielt ved Blegind kirke er de 4 mindetavler på væggene, de såkaldte Epitafier, over nogle af kirkens præster. Det skyldes at Blegind kirke tidligere var ”hovedkirke” på egnen og præsten derfor bosiddende i præstegården, der stadig ligger ved siden af kirken.